Permanent Makeup Læber
Få flotte og naturlige læber 24 timer i døgnet med permanent læbe makeup.
Der er en stigende efterspørgsel på permanent makeup læber. Det er naturligt, at læberne mister fylde og farve over tid. Ved at tilsætte farve med permanent læbe makeup, kan du få en naturlig læbekontur igen. Det er også muligt at få korrigeret læbekanten, hvis læberne er asymmetriske.
HVEM KAN FÅ PERMANENT LÆBE MAKEUP?
Der kan være mange årsager til, at man ønsker at få lavet permanent læbe makeup. Det kan både være for at forskønne og tydeliggøre dine eksisterende læber, eller rette asymmetriske og udvisket læbekontur. Du kan læse mere om generelle info samt risici og forholdsregler her… Når det drejer sig om permanent læbe makeup, er det ikke alle der får lige meget ud af behandlingen. Det afhænger i høj grad af læbernes naturlige farve. Personer med meget mørke læber, egner sig eksempelvis ikke til permanent makeup behandling, da resultatet vil ikke være optimalt.
Book en konsultation for permanent makeup læber og få en professionel rådgivning om hvorvidt dine læber egner sig til behandlingen. Du kan sagtens få lavet permanent makeup på dine læber, selvom du til tider har forkølelsessår. Det er dog vigtigt, at du tager til egen læge 1 uge før permanent makeup behandling, og have en forebyggende kur mod forkølelsessår, da behandlingen kan fremprovokere et nyt forkølelsessår. Ved hyppige udbrud af forkølelsessår, dvs. mere end 4 gange om året, frarådes det helt at få permanent makeup på læber.
Du kan hente samtykket her…
HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN?
Når du har været til konsultation, og har fået rådgivning om hvorvidt dine læber egner sig til permanent makeup, går vi i gang med at tegne formen af dine læber med de eventuelle rettelser.
Når formen er godkendt af dig og ligger indenfor de korrekte æstetiske principper, påsmøres en kølende og beroligende bedøvelse (salve) på læberne. Mens bedøvelsen begynder at virke i de næste 20-25 minutter, vælger vi den rette farve at arbejde videre med. Herefter igangsættes selve behandlingen mikropigmentering med maskine. Farven bliver tonet ind på læben for at få et mere naturligt resultat. Der afsættes 2,5-3 timer af for hele behandlingen, som inkluderer optegning af læbekontur, farvevalg, bedøvelse samt udførelse af selve permanent læbe makeup.
EFTER BEHANDLINGEN AF PERMANENT MAKEUP PÅ LÆBER
Når behandlingen er afsluttet, påsmøres aftercare creme på dine læber. Du får udleveret en aftercare creme til videre behandling af dine læber, samt vejledning og aftercare instruktioner, for at sikre optimal helingsproces. Helingsperiode og -processen kan variere afhængig af ens overordnede helbred og din egen indsats på, hvordan du har plejet din nye permanent læbe makeup efter behandlingen.
Du kan opleve, at læberne hæver og rødmer lidt efter behandlingen. Det er vigtigt, at du undgår svømmeture i svømmehal, sauna, solarium, tandpasta med blegende effekt de første par uger efter behandlingen. Det anbefales også, at du kun spiser mad som kan indtages med gaffel og sugerør til indtagelse af væske de første to dage efter behandlingen.
Det tager tre til fem dage før læberne er helede. Husk at bruge aftercare creme, som du har fået udleveret hos Permanent Makeup KBH. Ved dannelse af sårskorper, må du ikke pille i dem, da det forringer pigmenternes virkning. Det kan have en afgørende betydning for farvens holdbarhed.
HOLDBARHED OG FORNYELSE
Den forventede holdbarhed kan variere alt efter, hvor godt du har passet på din permanent læbe makeup. Ved alle behandlinger med permanent makeup, skal du huske at bruge høj solfaktor på behandlingsområdet fremadrettet. Herved undgår du at pigmenterne bleges hurtigere end nødvendigt.
Permanent makeup på læber er den behandling, der som regel holder sig længst tid, når de ovenstående passes. Behandlede permanent læber kan holde sig fra 1,5 til 2,5 år uden årlig fornyelse, afhængig af personens hudtype, stofskifte og alder.
Hvis du ønsker mørkfarvet læber, anbefaler vi, at du starter med en meget naturlig farve, hvorefter det tones mørkere i senere behandlinger for at vænne sig til farven.
Hvad siger vores kunder
Permanent Makeup Kbh
Beauty & Design ApS
CVR nr. 39474727
(+45) 26 60 03 01
pmu@permanentmakeup-kbh.dk
https://permanentmakeup-kbh.dk
Fjeldhammervej 15
2610 Rødovre
Åbningstider
Mandag - Fredag - kl. 10.00 - 18.00
Lørdag - Søndag - lukket
Udenfor åbningstider og weekend - efter telefon aftale 2660 0301
Disse tider pålægges et gebyr på 500 kr.